Knapper til børn

Her finder du vores nøje udvalgte børneknapper. De er nøje udvalgt, fordi der bare er så mange at vælge imellem, når vi køber ind. Og dét dilemma har vi forsøgt at koge lidt ned, så dit dilemma er lidt mindre end vores. Har du brug for noget helt specielt, så kontakt os endelig. Vi kan helt sikkert skaffe det til dig.

 

Børneknapper

 

Knapper i børnehøjde kan både betyde at knapperne kan bruges til det hjemmestrikkede eller det hjemmesyede børnetøj. Men det kan sandelig også betyde at børn kan bruge dem til deres egne kreative projekter. Knapper har altid været fascinerende for kreative sjæle. De fås i uendelige farver og og mønstre men sandelig også lige så mange former og størrelser.
Fascinationen af knapper består i at de kan bruges på så mange forskellige måder. Udover selvfølgelig det åbenlyse: at bruge dem som tøjknapper, så kan de også bruges som øjne til bamsen. Der er mange, der laver scrapbooking, der bruger dem til at "pynte på historien". Eller de fantastiske mennesker, der har forelkset sig i at lave flotte hjemmelavede kort. Når du bruger knapper til dekorationer på papir, karton eller lignende, så giver det en rigtig fin 3D effekt, som er helt din egen.
Da jeg var barn i 70'erne var knapper et samleobjekt. Min mormor havde været syerske for de "fine damer" i København og hendes enorme knapsamling gav anledning til stor beundring fra mine veninder. Men selvom det var en anden tid, så er lidt historie om gamle dage jo altid hyggeligt :)